Det er en friskoles eksistensgrundlag at kunne italesætte, hvordan man bruger sin frihed.
En af de mest markante forskelle på folkeskole og friskole er friheden til at drive skole på egne betingelser. Det er dermed også det mest centrale i friskoleloven, og friheden kan opdeles i følgende fem frihedsprincipper; ideologisk frihed, pædagogisk frihed, økonomisk frihed, ansættelsesmæssig frihed og elevfrihed.
Undervisningen skal stå-mål-med folkeskolen, men vejene dertil kan være vidt forskellige. Det viser friskoler landet over hver eneste dag.
At bruge sin frihed behøver ikke at betyde, at man som friskole vender alting på hovedet. Det kan også ske i det små. Det kan handle om lejrskoler, samlæste klasser, fagrækker, måder at arbejde med elevernes demokratiske dannelse, at undervise i temaer og så videre.
DE FEM FRIHEDER
– det centrale i friskoleloven
Som friskole har man retten til at lave skole, som man synes bedst for ens børn. Jævnligt kan man høre friskolefolk argumentere for, at man derfor også har pligten til at bruge netop dén frihed.
Men i en verden, der suser ubarmhjertigt afsted, kan det være en god idé at afsætte tid til at reflektere over, hvad det så vil sige i praksis for den enkelte skole.
FRISKOLERNEs medlemsskoler bruger friheden til …
I Magasinet Friskolen kan du følge artikelserien ”Vi bruger friheden til … ” Her fortæller FRISKOLERNEs medlemsskoler på skift, hvordan netop de gør brug af friheden. Det kan fx være til:
-
AT UNDERVISE I FRILUFTSLIV - og afslutte faget med en eksamen
På Sydbornholms Privatskole bruger de friheden til at skabe deres eget fag, friluftsliv.
Alle elever fra 0.-9. klasse har faget på skemaet hver uge, og når 9. klasse går på held, så afsluttes faget med en eksamen, der strækker sig over flere dage.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 43 - eller LYT TIL DEN HER.
-
AT VÆRE PRØVE- OG KARAKTERFRI
På Herning Friskole og Ollerup Friskole er de både prøve- og karakterfri.
Men hvorfor vælger nogle friskoler at afskaffe prøver og karakterer? Hvad betyder det for lærernes pædagogiske virke, for elevernes faglighed, dannelse og – ikke mindst – videre færd i uddannelsessystemet?
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 42.
-
AT UNDERVISE I HAVEBRUG
På Kristofferskolen i Roskilde er havebrug en fast del af skemaet for alle elever.
Det må ikke blive unaturligt for eleverne at være i naturen, siger de og nævner Rudolf Steiners biodynamiske tanke. Initiativet til skolens økologiske have kom fra Jytte Abildstrøm, som er nabo til skolen.
Lærerkollegiet greb hurtigt idéen, og faget havebrug ligger nu dybt funderet i hele skolens pædagogik.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 41 - eller LYT TIL DEN HER.
-
AT UNDERVISE ELEVERNE I HÅNDVÆRKSFAG
På Rudolf Steinerskolen i Aarhus har de håndværksmæssige fag altid fyldt meget.
Faktisk synes de, at regeringen lød temmelig uambitiøs i sine planer for folkeskolen, da børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye udtalte sig om praksisfaglighed og sagde: ”Jeg vil også godt have, at fremtidens overlæger kan spejle et æg og slå søm i et bræt.” (Politiken, aug. 2023)
På Steinerskolen i Aarhus har eleverne fag som smedning, plakattegning og biavl – og det er der ikke noget nyt i.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 40.
-
AT HOLDE BØRNEMØDER - som en del af den demokratiske dannelse
På friskoler landet over arbejdes der med elevernes demokratiske dannelse på et væld af måder.På Lyngbjerggårdskolen i Aalborg Syd har klasserne i årevis holdt børnemøder, som de selv udarbejder dagsorden til, er ordstyrere på, skriver referater af og rapporterer relevante pointer og idéer videre.
”Det handler rigtig meget om at inddrage vores elever, så de bliver aktører i deres egen dagligdag. Og det er børnemøderne rigtig gode til,” siger skoleleder Erik Steffensen.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 38.
-
AT KØRE MED FLEKSIBELT SKEMA
Når man kigger på skoleskemaet for Bordings Friskole i København, er der sjældent to uger, der er helt ens. Skolen har nemlig valgt at køre med ‘fleksibelt skema’.
Det betyder dels, at både lærere og elever får helt nye skemaer fire gange om året; dels at skemaet ændrer udseende og form fra uge til uge; og dels at eleverne ikke har vikarer lige så ofte som på andre skoler.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 37.
-
AT UNDERVISE I IDENTITET OG DANNELSE - det er friskolens kernefag
På VerdensBørn Grundskole i København har de fokus på den enkelte elevs dannelsesrejse.
To gange om ugen har alle elever faget Identitet og Dannelse. Eller ID, som de kalder det.
“Dét er vores kernefag,” siger skoleleder Yassin Bachiri. “Alt andet bygges ovenpå det.” Det betyder blandt andet et kontinuerligt fokus på ‘De 24 styrker’ fra Styrkeakademiet, obligatoriske familielektier samt Identitets og Dannelses-aftener på skolen for familierne.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 36.
-
AT HAVE EN VELFUNGERENDE MADORDNING
På Regnbueskolen i Hammel har de succes med deres madordning.
Her er eleverne med til at lave og spise mad sammen hver dag. Udover at forsyne alle elever og ansatte med et sundt måltid mad, er ordningen med til at sikre fællesskab og trivsel på skolen.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 35.
-
AT UNDERVISE MED STORY LINE
På Stepping Friskole har de et syv års rullende pensum, hvor eleverne i 0. - 6. klasse har ‘story line’ på skemaet de fleste uger om året.
Her tilegner eleverne sig viden gennem indlevelse og identifikation, og da Magasinet Friskolen var på besøg var mellemtrinnet i færd med at gennemleve, hvordan det var at være udvandrere til Amerika.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 34.
-
AT UNDERVISE I TEMAER FREMFOR SKEMAER
På Friskolen Skallerup bruger de friheden til at undervise i temaer fremfor i skemaer.
Der er ingenting ude i samfundet, der er inddelt i små kasser som et skoleskema, pointerer de, så hvorfor skal undervisningen i grundskolen være det?
Da Magasinet Friskolen besøgte friskolen var årets overordnede tema ’opdagelser’, og hver dag flettede de enkelte skolefag sig mere eller mindre umærkeligt ind og ud af den daglige undervisning. Ifølge skolelederen giver det en sammenhæng i hverdagen, som skaber ro til at vokse og lære.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 33.
-
AT DANSE BALLET
På balletskolen i Holstebro bruger de ikke mindst deres frihed til at … danse ballet.
Det giver, ifølge både skoleleder og lærere, glade elever, som er indstillede på at lære, og som ikke er bange for at give den en ekstra skalle, når det har ringet ind.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 32.
-
AT GIVE HVERT SKOLEÅR SIT HELT EGET GENNEMGÅENDE TEMA
Der går en rød tråd gennem undervisningen på tværs af alle fag på friskolen KonTiki i Hillerød.
Skolen bruger nemlig sin frihed til at give hvert skoleår sit helt eget gennemgående tema.
I år er temaet Tyskland, og det ses über alles på skolen. Som altid har børnene selv været med til at bestemme indholdet af undervisningen.
Læs artiklen i Magasinet Friskolen nr. 31.
Hvordan bruger din friskole friheden?
Kontakt redaktør på Magasinet Friskolen, Mie Lund Hansen, hvis din friskole har inspiration at dele med andre.
